Formål 1 i SOWtrack demonstrerer, hvordan beregningsoptimering kan gøre EFSA’s risikobaserede ramme operationel i stor skala. Ved at identificere og vægte “iceberg”-indikatorer sikrer projektet, at det endelige sæt af ABM’er ikke kun er gennemførligt i besætningen, men også maksimerer velfærdsdækningen.
Denne tilgang sætter en ny standard inden for metodologi til udvælgelse af indikatorer og giver et solidt grundlag for EU-dækkende risikovurdering og praktisk, videnskabsbaseret velfærdsovervågning.
Introduktion
Det første formål med SOWtrack er at identificere et robust sæt af dyrebaserede indikatorer (ABM’er), der effektivt vurderer velfærden hos søer og pattegrise. Dette kræver en balance mellem videnskabelig validitet, gennemførlighed og konsistens på tværs af Europas forskellige produktionssystemer.
SOWtrack-tilgangen er forankret i EFSA’s risikobaserede ramme, som forbinder velfærdsrisici (f.eks. gulve, fodring, stalddesign) med velfærdskonsekvenser (f.eks. halthed, skader, dødelighed). Denne ramme, sammen med EFSA’s offentliggjorte videnskabelige udtalelser om grisevelfærd, udgør det videnskabelige grundlag for SOWtracks arbejde.
En vigtig nyskabelse i SOWtrack er brugen af optimeringsalgoritmer til at identificere den mest effektive kombination af indikatorer, hvilket sikrer bred dækning af velfærdsrisici, samtidig med at protokollen forbliver gennemførlig.
Iceberg-indikatorer
Ikke alle ABM’er er lige stærke, når det gælder deres forbindelse til velfærdskonsekvenser. Nogle indikatorer er kun knyttet til én eller to velfærdskonsekvenser, mens andre er forbundet med mange. Sidstnævnte kan beskrives som “iceberg-indikatorer”. En iceberg-indikator er en enkelt måling, der afslører information om flere underliggende velfærdskonsekvenser.
For eksempel:
Halthed kan afspejle problemer med gulve, fodring eller gruppestyring.
Huld kan indikere langvarige fodringsproblemer, sygdom eller konkurrence om foder.
Pattegrisedødelighed kan afsløre både moderens velfærd og miljømæssige udfordringer.
Ved at indfange flere velfærdsdimensioner i én observation kan iceberg-indikatorer være meget effektive værktøjer.
Optimeringsmetode
For at udnytte iceberg-indikatorer og andre ABM’er bedst muligt anvender SOWtrack en struktureret optimeringsproces:
Dataindsamling
Der opbygges en datatabel, som forbinder hver ABM med de kendte velfærdsrrisici og -konsekvenser.
Styrken af hver ABM’s dækning beregnes ved at tælle antallet af unikke tilknyttede velfærdskonsekvenser (et indeks for graden af iceberg-effekt).
Begrænsninger
Følsomhed og gennemførlighed vil blive betragtet som begrænsende faktorer.
Målfunktion
Maksimer dækningen af velfærdskonsekvenser ved at give større vægt til iceberg-indikatorer, der dækker flere problemområder på én gang.
Minimer overflødighed, så den samme velfærdskonsekvens ikke måles gentagne gange uden merværdi.
Algoritmer
Lineær programmering og kombinatorisk optimering vil blive brugt til at identificere den mest effektive kombination af ABM’er.
Algoritmen vil effektivt balancere dækning med praktisk gennemførlighed og sikre, at det valgte sæt opfanger maksimal information inden for den tid, der er til rådighed til besætningsbesøg.
Arkiv og gennemsigtighed
De udvalgte ABM’er vil blive registreret i et struktureret arkiv, som dokumenterer:
Definitioner og scoringsprotokoller
Forbindelser til risici og konsekvenser
Noter om gennemførlighed og pålidelighed
Understøttende referencer
Dette arkiv vil sikre konsistens, gennemsigtighed og reproducerbarhed i indsamlingen af velfærdsdata.
Resultater og betydning
Metodologien vil producere et videnskabeligt valideret, optimeret sæt af ABM’er, der:
Opfanger de centrale velfærdskonsekvenser, som fremhæves i EFSA’s ekspertudtalelser og andre kilder
Anvender iceberg-indikatorer, der effektivt dækker flere velfærdsdimensioner
Giver maksimal dækning for minimal indsats i besætningen
Er gennemsigtige, reproducerbare og forankret i risikobaseret vurdering
Ved at kombinere EFSA’s risikoramme med optimeringsalgoritmer vil SOWtrack fremme velfærdsvidenskaben ud over simple indikatorlister. Anerkendelsen og den systematiske brug af isbjergindikatorer er central for at opnå en balanceret, effektiv og forsvarlig protokol.
